Søhavegård Krisecenter | For fagfolk
19153
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-19153,qode-social-login-1.0,qode-restaurant-1.0,woocommerce-no-js,ajax_fade,page_not_loaded,,select-theme-ver-4.5,wpb-js-composer js-comp-ver-5.5.2,vc_responsive
 

For fagfolk

Sådan arbejder vi
FOR FAGFOLK

 

Søhavegård Krisecenter arbejder for at få borgerne hurtigst muligt videre til et sikkert og trygt liv. Et godt samarbejde imellem de der kan hjælpe hertil, er derfor med til at forkorte opholdet for borgerne.

 

Vi har her samlet lidt om hvad du, som fagperson med en borger på Søhavegård Krisecenter, kan forvente dig af Krisecentret i forhold til samarbejde, pædagogisk tilgang, arbejdsgange og procedurer.

SAMARBEJDE

Borgere i krisesituationer har ofte komplekse problemstillinger og har derfor ofte brug for kontakt og støtte fra flere forskellige områder og afdelinger i kommunerne.

Det tværfaglige samarbejde og koordinering af borgerens sagsbehandling er derfor vigtig for en hurtig og effektiv afhjælpning af krisesituationen.

Efter indhentning af samtykke fra borgeren kontakter vores socialrådgiver kommunen og inviterer til indledende koordinerende møde på Søhavegård.

På mødet får du mulighed for at få en hurtig rundvisning, så du kan få et indblik i borgerens hverdag på krisecenteret.

Derefter gennemgås borgerens sag så der kan dannes et overblik over, hvilke udfordringer og opgaver der skal løses inden borgeren kan blive etableret sikkert i ny bolig.

Når der er dannet overblik aftales det, hvem der tager ansvaret for de enkelte opgaver.

Efter mødet sender Søhavegård Krisecenter et referat ud til alle deltagere, så ansvaret for at støtte borgeren i at få udført de enkelte opgaver er klarlagt.

OPHOLDSPLAN

Kort efter indskrivningen udarbejder vi i samarbejde med borgeren en opholdsplan. Opholdsplanen er et redskab der hjælper borgeren til at få afklaret sin livssituation og støttebehov og danner samtidig grundlaget for borgerens ophold på Søhavegård Krisecenter.

Opholdsplanen tager udgangspunkt i forandringskompasset, hvor borgeren og en medarbejder fra Søhavegård Krisecenter undersøger, hvilke ressourcer og udfordringer borgeren har.

Resultatet af forandringskompasset danner sammen med borgerens egne ønsker grundlaget for opholdsplanen.

Derudover beskriver planen også, hvad der arbejdes med under og efter opholdet.

Ydermere aftales det, hvem der gør hvad under opholdet.

Opholdsplanen revideres løbende under opholdet som situationen udvikles og borgeren får flere og flere ressourcer, i forhold til at løse de udfordringer der hindrer udflytning i egen bolig.

FORANDRINGSKOMPASSET

På Søhavegård anvender vi forandringskompasset til at vurdere borgerens ressourcer og danne et overblik og øjebliksbillede af de udfordringer borgeren står med. Kompasset skal hjælpe til at sætte mål og skabe en fælles forståelsesramme for opholdet.

Forandringskompasset er bredt anvendt i socialt arbejde i Danmark siden 2012.

Forandringskompasset er et styreredskab til at strukturere en samtale med borgeren der danner grundlaget for at vurdere borgerens kompetencer og udfordringer.

 

Under samtalen skal borgeren vurderes på en skala fra et til ti. Forandringskompasset tager udgangspunkt i ti emner;

 

  • Udsat for vold eller trusler om vold
  • Bolig
  • Økonomi
  • Fysisk helbred
  • Psykisk helbred
  • Forældreressourcer
  • Misbrug
  • Beskæftigelse og uddannelse
  • Interesser og fritid
  • Familie og sociale netværk

 

Samtalen, hvor forandringskompasset udarbejdes og udfyldes, foregår med borgeren og den medarbejder på Søhavegård Krisecenter der er borgerens primærperson. Dette øger borgerens tryghedsfølelse under samtalen og målingen med forandringskompasset bliver derfor mere nøjagtig.

DANJOURNAL

Søhavegård Krisecenter benytter Danjournal som journaliseringsprogram og alle medarbejdere har ansvaret for at journalisere. Det muliggør at hele organisationen kan holde sig opdateret igennem journalen. Opholdsplanerne oprettes i Danjournal og muliggør at personalet kan skrive journal relateret til specifikke mål i opholdsplanen. Programmet muliggør desuden for personalet at trække journaler fokuseret på specifikke mål i opholdsplanen, så udvikling og fremskridt i forhold til at opnå målene i opholdsplanen bliver mere tydelige og nemmere at overskue, både for borgeren og den enkelte sagsbehandler. Desuden er der mulighed for at oprette opgaver når der journaliseres, hvilket muliggør at Danjournal giver personalet en påmindelse den dag en opfølgningsopgave skal udføres.

Danjournal indeholder også en kalender, hvor alle aftaler for borgerne samt personalet skrives ind, så alle i organisationen er vidende om hvem der løser hvilke opgaver og hvornår personale og borgere er tilstede på krisecentret. Kalenderen benyttes ligeledes til at danne overblik over sagsbehandlingsmøder og andet der har relevans for borgerens mulighed for at opnå de mål der er sat for opholdet på krisecentret.

EMPOWERMENT

På Søhavegård Krisecenter anvender vi begrebet Empowerment i arbejdet med borgerne. Empowerment-begrebet betyder ordret “at give magten” – i denne sammenhæng, at give magten over eget liv tilbage til den borger man sidder overfor. Empowerment handler ikke om at borgeren selv skal gøre alting, men om at det kun kan være borgeren selv der tager beslutningen i sidste ende. Hvis en borger eksempelvis ikke har en bolig eller ikke kan vende tilbage til denne, er det som udgangspunkt borgeren selv der skal opsøge og finde en ny. Hvis borgeren ikke magter dette eller hvis det vil tage for lang tid at nå dertil, kan krisecenteret  tage kontakten og skaffe borgeren en ny adresse. I denne situation består “empowerment” i, at borgeren skal godkende planen og er dermed er ansvarlig for at gøre så meget som muligt for selv at iværksætte tiltag der skaber positiv forandring i borgerens liv.

DEN NARRATIVE TILGANG

Den narrative tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på de fortællinger, som den enkelte fortæller om sig selv eller som fortælles om personen. Formålet er at se nye muligheder i personens liv.

På Søhavegård Krisecenter tager vi udgangspunkt i den narrative tilgang i mødet med borgerne. Den narrative tilgang har fokus på forandringsmuligheder og den enkeltes meningsskabelse, herunder den enkeltes håb, intentioner, ønsker og værdier for et godt liv. Dette er ofte elementer der har været helt eller delvist fraværende i mange voldsudsattes liv.

Når man anvender den narrative tilgang, er det vigtigt at have fokus på at stille spørgsmålstegn og udfordre status quo. Det er samtidig vigtigt at forstærke de positive aspekter af borgerens historie og bidrage til at borgeren får et mere nuanceret billede af dennes egen situation og fortælling.

Dette afhjælper en ofte unuanceret og unødvendigt negativ fortælling om borgeren, dennes livssituation og dennes evne til at effektuere positiv ændring i eget liv.

Den narrative tilgang hjælper derfor borgeren til at identificere og fokusere mere på ressourcer.

Ved kontinuerlig fokus, styrkes derved de positive elementer i borgerens historie, ligesom borgeren også gerne fremadrettet skulle kunne opbygge et mere positivt livssyn.

Ved kontinuerlig fokus på positive aspekter i borgerens fortælling bliver der langsomt opbygget en positiv identitetsfortælling. Borgen får derved fokus på egne ressourcer samt evnen til at iværksætte positive tiltag og forandring. Man flytter derved borgerens fokus fra udfordringer og negative aspekter til ressourcer og positive aspekter.